Løbeplan

Privatlivspolitik

Kort fortalt

Løbeplan indsamler ingen data. Der er ingen konto, ingen statistik, ingen reklamer og ingen sporing, og appen går ikke selv på internettet.

Sundhed

Hvis du giver lov, læser Løbeplan dine løbeture (dato, distance og varighed) fra Apple Sundhed, så planen kan se, hvad du har løbet. Den skriver aldrig til Sundhed, og det, den læser, bliver på din iPhone.

Lokalitet

Under en tur med stemmeguiden bruger Løbeplan din lokalitet til at måle distance og tempo, også med skærmen slukket. Ruten bliver hverken gemt eller sendt nogen steder hen; kun turens samlede distance og tid bliver gemt.

Apple Watch

Hvis du slår det til, bliver den kommende uges ture sendt til Træning-appen på dit Apple Watch via Apples WorkoutKit. Det sker mellem dine egne enheder.

Det gemmes på iPhonen

Din plan, de ture, den har koblet til planen, og dem, du har krydset af eller sprunget over, gemmes i appen på din iPhone. Sletter du appen, forsvinder de også.

Kontakt

Spørgsmål om privatliv? Skriv til loebeplan@theill.com.

Senest opdateret 8. november 2026.